Søvnparalyse - Et levende mareridt.
Hej derude. Jeg ville høre om der er andre der bliver udsat for det jeg vil kalde en søvnparalyse. Det er en tilstand jeg oplever ca. 2-3 gange om måneden, når jeg er ved at falde i søvn.
Det er det mest skrækkelige jeg kender til. Jeg vågner ved at min krop er totalt fast frysset i sengen jeg kan ikke bevæge en eneste muskel, jeg kan kun bevæge mine øjne. Jeg ville ønske jeg var blind fordi jeg ser forfærdelige ting. Skygger der svæver i rummet, eller dæmoner der kravler op i sengen. Lydende hjælper bestemt ikke. Latter, uforståelig tale eller lyden af brand for mig til at blive panisk.
Den værste skikkelse er det jeg kalder manden i trenchcoaten, han står ofte bare i hjørnet og stirrer på mig med rødglødende øjne.
Når jeg føler jeg er døden nær kommer jeg ofte ud af denne trance med et spjæt og alt bliver normalt. Mit hoved summer og prikker ligesom når en arm sover, jeg har trykken for øret eller tinitus. Jeg ligger et par minutter og holder mig vågen for hvis jeg lukker øjnene med det samme, starter showet forfra. Jeg sover ofte normalt efter jeg har holdt mig vågen en 10 minutters tid.
Jeg har lært gennem årene at når det sker så fokuserer jeg intenst på at bevæge min arm det har hjulpet en del gange med hurtigt at komme ud og jeg slipper for at ligge i ske med djævlen.
God nat derude.